23.8.18. Sidste kærlige opslag i rækken om LOVE



4.
Du er allerede en vidunderlig kvinde



Det første jeg skal skrive om i dag er energi.
Energi er drivkraften for action, for at gøre noget, tage det første lille skridt imod en større bevidsthed eller en større lyst til at gå din egen vej.
Energi er mange ting og kan komme mange steder fra. Jeg har i perioder af mit liv været fuldstændig drænet for energi. Jeg kunne kun slæbe mig igennem dagens gøremål og kun det vigtigste blev opgaver jeg kunne påtage mig. Da jeg var her handlede det for mig om at mit indre batteri var totalt tomt. Der var intet der kunne genoplade mig. Og når det er sagt passer det jo ikke helt. Der var 1000 ting der kunne genoplade mig, jeg tillod mig bare ikke at gøre dem.


I mine andre 3 opslag om LOVE, har jeg beskrevet hvordan jeg ikke respekterede mine egne behov og lyster. Hvordan jeg hele tiden tog mine relationers velbefindende først. Hvordan jeg syntes at mine udfordringer var ligegyldige og små og hvordan jeg tog hensyn til alle andre før jeg tog hensyn til mig selv.

Men kære ven, den går altså slet ikke i længden. Og nogle gange skal vi helt derud hvor der ingen vej er tilbage for at se tingende på en ny og anderledes måde. Det er en øjenåbner for de fleste og det var det også for mig. Jeg kom nemlig derud, hvor alt føltes forket i mig. Hvor jeg ikke gad at være social, hvor jeg ikke brugte tid på pleje af mig selv, hverken kost, motion eller alenetid kunne jeg afsætte tid til. Jeg kunne kun finde ud af at pleje og passe alle mulige andre relationer og opfylde deres behov og lyster.
Og hold kæft hvor var jeg god til det.
Jeg var pisse god. Mine relationer var super tilfredse med mit arbejde og jeg levede af det jeg kunne suge til mig af anerkendelse og klap på skulderen.


Jeg var en god veninde, en effektiv arbejdshest, en omsorgsfuld datter, en kærlig mor og meget meget andet.
Men inden i var jeg i underskud. I underskud af energi på mit eget batteri.
Da jeg var aller længst væk fra mig selv, besluttede jeg mig for at skaffe nogle start kabler for at få gang i batteriet igen. Et start kabel kan komme i forskellige afskygninger. Det kan være en bog som inspirere dig til at gå en anden vej, en kostplan som taler til netop dig, en livsstil ændring du bare må igang med eller noget helt tredje. For mig var det kernesund familie bølgen. Den skyllede ind over mig som noget jeg bare ikke kunne stå imod.


Og det var godt og en øjenåbner for mig. Mit familieliv ændrede sig til det bedre, jeg tog mig tid til mig selv, jeg fik nye bekendskaber hvor jeg kunne dele mine udfordringer, jeg blev bevidst om mit eget værd og jeg fik åbnet op for koøjet til universet.

Alt dette var kun muligt fordi jeg begyndte at respektere mig selv og bruge min energi der hvor den virkelig skulle i spil, nemlig på mig selv først. At bruge sin energi på sig selv først er grænse overskridende, men jo mere du gør det jo bedre bliver du til det.


Når du selv er fyldt op og dit batteri lyser grønt er der ingen grænser for hvad du kan manifesterer og udrette i denne verden. Jeg møder tit kvinder der har enormt svært ved at afsætte tid til sig selv. De mener simpelthen ikke at de kan få 20 minutter dagligt til indre arbejde. Og her må jeg bare sige at så er du ikke på rette spor endnu. Det kan godt være at du spiser kosttilskud og får dig en daglig grøn juice, men det er slet ikke nok til at vende energien og lade dit batteri op. Du skal mene det, gøre det og blive det, så er vi ved at være der.

Dagens ord du kan arbejde videre med kommer her og de starte alle med E, det sidste bogstav i LOVE. Jeg håber du har fået inspiration i mine 4 opslag i serien LOVE.


Skriv gerne en kommentar hvis du har spørgsmål eller ideer til nye emner vi skal inspireres af.

ELSKE- Du kan vælge at elske dig selv lige nu og her. Du behøver ikke at vente til du har tabt dig 7 kilo. At elske sig selv er den vigtigste følelse.


EFFEKT- Alt har en effekt, alt hvad du gør, siger og spiser. Du kan ændre den, læg mærke til hvad der sker når du ændre noget hos dig selv først.
ENERGI- Du skaber energi indefra, grøn juice og en vitamin pille er ikke nok, men en god begyndelse. ALT BEGYNDELSE ER NOGET NYT DER SKAL LÆRES.
ENGAGEMENT- Brug den power du har, vend den power du har ind i dig selv. Engager dig i noget du holder af og har lyst til.
ELEV- Du er elev hele livet. Du kan kun blive bedre og mere bevidst hvis du er nysgerrig og åben for den læring der er i at begå fejl.

Mange af de kvinder jeg arbejder med har ikke helt forstået at det er okay at bruge tid på sig selv. De tror de tilsidesætter andre vigtigere opgaver og relationer, men det er ikke sandheden.

Har du lyst til en belysende session med mig for 0 kr?
Udfyld skemaet så kigger jeg på om jeg mener jeg er den bedste til at hjælpe dig.


Alle får svar.
Kærligst Maya





22.8.18. 3. opslag i rækken af de 4 kærlige opslag om LOVE



3. Du er faktisk ret klog



Det første der kommer til mig i skrivende stund er ordet Viden. Viden om dig selv, din indre power og dit indre skattekort er guld værd. Uden viden flakser vi rundt og prøver os frem, får hak i tuden og sår på knæene.
Vi fødes alle ind i denne verden med den viden vi har brug for. Et spædbarn ved fuldstændigt hvad det har brug for, tisser når det skal, spiser når det er sultent og sover når det er træt. Vi kan fralægge os denne viden undervejs i vores liv.


Det har jeg prøvet utallige gange i kampen for at passe ind i relationer og grupper. Min erfaring er at jeg ikke kommer særlig langt når jeg undervurdere min egen grund viden.
Der har været tider i mit liv hvor jeg fuldstændig har overhørt min egen indre viden. Tider hvor andres viden var vigtigere og mere rigtig. Steder på min vej hvor jeg har været usikker og følt mig forkert og hvor det at følge andre blindt var det nemmeste. Jeg har brugt år på at undgå at lytte til min egen viden, lukket af for min krop og dens sprog kun for at gå lige i hælene på andres viden og kunnen. Jeg lod mig lulle ind i historien om at jeg ikke selv havde noget at komme med, at min egen grund viden ikke talte sandt, at der var sat et forkert kassettebånd i min maskine.


Jeg fulgte andre af frygt.

Det var frygten for at det min indre båndoptager afspillede rent faktisk var rigtigt. At det var rigtigt at jeg skulle sige mit job op, lave noget andet eller male en anden farve på væggen. At det var rigtigt at jeg var god nok og perfekt. At det var rigtigt at jeg var værd at elske og kunne elske igen. At det var rigtigt at sige nej til fester og fødselsdage hvis jeg ikke havde lyst. At det var rigtigt at vælge den største bøf på kortet fordi jeg havde lyst til den. At det var rigtig at købe et hus. At det var rigtigt at tale med de døde. At det var rigtig at elske mig selv først. At det var rigtigt at jeg var god til mit job og godt måtte tage penge for det jeg lavede.

Der var mange ting jeg ikke turde. Jeg turde ikke skille mig ud, jeg turde ikke at stå ved mig selv og være den jeg var. Der kan være et utal af grunde til du ikke tør stole på din indre viden, min var at jeg gang på gang havde fået slag for at jeg var helt forkert på den. Derfor blev det nemmere at gå efter andres viden end at lytte til min egen.
Min egen viden er skræddersyet til mig. Ligesom din viden er det til dig. Derfor kan jeg ikke mere lytte til andres viden og følge den blindt. Jeg må gang på gang mærke hvordan min skræddersyede viden passer perfekt på min krop og i mit sind. Hvordan den får de bedste sider frem i mig og støtter mig på de lidt mere uheldige sider. Jeg må tro på at der bliver lagt til og syet ind der hvor der er behov for det. Jeg må læne mig tilbage og vide at jeg altid er velklædt og parat til at justere på min viden hvis det bliver nødvendigt. Men jeg har fuld tillid til at min viden passer til mig og jeg faktisk altid har haft den med mig.


Min viden er loyal og irriterende.
Jeg kan ikke løbe fra den mere eller slukke for den og derfor er jeg nødt til at lytte til den, følge den og bruge den. Det er ikke altid nemt. Men vil jeg fylde mit kærligheds tempel, må jeg i den grad gøre som min indre viden fortæller mig. Jeg prøver at gøre det uden frygt, tøven og overspringshandlinger og jeg er blevet ret god.

Har du lyst til at kigge på dit eget indre arbejde og dit eget kærligheds tempel kommer her dagens ord du kan arbejde med.


VÆRE.Du må godt bare være, ikke gøre hele tiden. Træk din energi hjem til dig selv og vær stille med den. Der er ikke noget du skal.
VRØVLE. Du tror du vrøvler. Skriv ned hvad der kommer af indsigter og sætninger. Du kan bruge dem nu eller senere. De giver mening.
VIDEN. Lyt og lær af dit indre. Stil spørgsmål og skriv ned.
VULKAN. Når du lytter til din egen viden er du tro mod dig selv. HUSK at det er din skræddersyede viden og den passer sikkert ikke andre. Du har ikke brug for at retfærdiggøre din viden. Det er som det er.
VOVET. Du kan godt våge dig ud på dybere vand. Følg din indre viden og gå de skridt du ved du har lyst til men som er lidt svære.
VEJEN. Du kan ikke altid kende vejen før du tager det første skridt. Når du tager det første skridt ser du som regel vejen.

Jeg håber du har finder dette opslag inspirerende og at det har efterladt nogle tanker og ideer hos dig. Har du lyst til at dele min inspiration med andre kvinder der har brug for lidt kærlige nyheder, så må du meget gerne dele.

Har du lyst til en belysende session med mig for 0 kr?
Udfyld skemaet så kigger jeg på om jeg mener jeg er den bedste til at hjælpe dig.


Alle får svar.
Kærligst Maya

https://mayagry.wufoo.com/forms/z1mago2e1jdzc4l/





21.8.18. 2. opslag i rækken om LOVE



2.
Når du føler dig langt fra perfekt



Det første der kommer til mig er overvægt. Jeg har i mange år følt mig overvægtig, tyk og for stor. Det startede allerede i skolen, hvor jeg begyndte at se på mig selv som tyk. Jeg var flyttet fra en friskole til en kommune skole i en lille by på Bornholm. Fra friskolens mangfoldighed var der langt til kommuneskolens ensformighed. Alle pigerne købte det samme tøj, i den samme forretning og så mere eller mindre ens ud. Jeg havde en jakke fra Bali og et tørkælde jeg selv havde strikket og det stak helt af i forhold til de andre.

Min tid i kommuneskolen var svær. Jeg brugte tid på at behage andre så jeg kunne være en del af flokken. Jeg blev mobbet godt og grundigt af drengene, sikkert af frygt for det nye. Jeg ved det ikke, vi har aldrigt talt om det efterfølgende. Jeg følte mig forkert og anderledes og min usikkerhed og frygt for ikke at passe ind, satte sig i mit hovede som "Du er for tyk" tanker.


Jeg har aldrig lidt af spiseforstyrrelser, men har brugt meget af mit voksne liv på slanke kure, kost retninger og rigtigt og forkert indenfor kost. Og det er vel også en form for spiseforstyrrelse.

Jeg er utrolig glad for mad, derfor er jeg også blevet kok. Smag og skønhed er utroligt vigtig for mig. Med mit fag kunne jeg blomstre og inspirere. Imponere og glæde andre og mig selv. Jeg var lige pludselig god nok.

Efter mange stressende år med kure og kostretninger valgte jeg at gå en anden vej. Jeg fandt ingen kærlighed til mig selv i restraktioner og forbudt skilte. Mit hoved var hele tiden fyldt med forkert eller rigtigt og jeg følte mig dum og svag når jeg spiste noget jeg ikke måtte. Det var stressende ikke bare for min krop men også for mit sind. Der hvor jeg skulle fylde huller med selvkærlighed fyldte jeg skyld og skam på i stedet. For mig var det er dårlig nedadvendt cirkel. Jeg havde brug for åndelig kærlig føde for at føle mig mæt, det har jeg lært nu.

Og hold kæft hvor det sparker røv at fylde sig dagligt med kærlighed og accept.


For inspiration og arbejdet med dit indre kærligheds tempel, kommer der her et par linjer.

OVERFLOD. Du har selv alt den viden og energi der skal til for at skabe et indre kærligheds tempel.Fyld dit indre så det flyder over.
OVERBELASTET. Du må godt sige nej til fester og fødselsdage. Det er så fint at have brug for alene tid.
ORAKEL. Du har selv manualen til dit liv. Ingen andre ved hvad der er vigtigt for dig og hvorfor. Forvent ikke at de forstår dig. Det er okay.
OVERSÆTTE. Lær af oversætte din krops sprog. Hvorfor gør den som den gør? Hvilken følelse ligge bag?
OVERLEVELSE. Livet er ikke noget der skal overleves. Hvis du møder modstand og kamp så gå en anden vej. Du kan vælge.
OPLEVELSE. Gør noget der er sjovt for dig. Brug tid på ting der giver dig energi, glæde og power.
OMSORGSDAGE. Respekter dig selv og brug tid på at pleje både dit ydre og især dit indre.

I mit arbejde møder jeg tit kvinder der ikke er specielt gode til at indrette deres indre kærligheds tempel. Det betyder ikke at de ikke ved hvad det er. For mange er det noget nyt at vende kærligheds energien ind mod sig selv. Men da det er så vigtigt at elske sig selv og sin krop vil jeg opfordre dig til at prøve.

Har du lyst til en belysende session med mig for 0 kr?
Udfyld skemaet så kigger jeg på om jeg mener jeg er den bedste til at hjælpe dig.


Alle får svar.
Kærligst Maya

https://mayagry.wufoo.com/forms/z1mago2e1jdzc4l/